Zentropa har modtaget tilbagemelding fra Arbejdstilsynet

Pressemeddelelse 9. januar 2018

 

Zentropa har modtaget tilbagemelding fra Arbejdstilsynet

 

Zentropa har nu modtaget en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet efter deres undersøgelse af arbejdsmiljøet på Zentropa. Der blev ikke konstateret arbejdsmiljømæssige problemer på undersøgelsestidspunktet. Arbejdstilsynet har valgt at give Zentropa en vejledning omkring forebyggelse af problemer med psykisk arbejdsmiljø. Vejledningen er givet med reference til enkelte tidligere episoder, som er beskrevet i vores pressemeddelelse fra den 10. november 2017, og som også er blevet bragt op overfor Arbejdstilsynet i forbindelse med deres undersøgelse. Vejledningen ligger i fin tråd med de retningslinjer Zentropa udstedte efter en intern møderække mellem ledelse og medarbejdere inden Arbejdstilsynets undersøgelse blev iværksat. Vi har benyttet lejligheden til et 360 graders eftersyn af vores arbejdsmiljø og kultur, og det har været en meget givende intern proces. Vi har skærpet vores opmærksomhed og vores processer omkring arbejdsmiljøet, og her vil vejledningen fra Arbejdstilsynet være et godt redskab til en løbende vurdering af niveauet. Peter Aalbæk genoptager sit arbejde indenfor de næste uger, og vi ser alle frem til fortsat at udvikle og skabe nogle gode filmoplevelser i et godt arbejdsmiljø.

 

Nedenstående link er retningslinjer fra Zentropa og vejledning fra Arbejdstilsynet.

At Vejledning vedr. tilsyn d. 14.12.2017

 

Anders Kjærhauge, Sisse Graum og Louise Vesth